onsdag den 24. oktober 2012

Borddækning




Først i denne måned, havde min mand og jeg sølvbryllup. Jeg havde en ide til borddækningen, som jeg håbede at kunne gennemføre. For et par år siden, kom jeg i besiddelse af en del brugte skiferplader fra et tag. Ideen var at male sølvfarve på pladerne, der hvor de havde været klistret sammen. Så først blev pladerne vasket et par gange, dernæst tørret og påført olie for at få dem lidt mørkere. Tørret igen og så sølvmaling påført med tør pensel på den gamle lim. Og resultatet blev fuldt ud tilfredsstillende. En del af gæsterne bad om lov til at tage "deres" plader med hjem, så der var kun halvdelen tilbage efter festen. Nu kan de så glæde et andet sted. Nogle skulle bruges nytårsaften, andre til dekoration til jul og lignende.


På Tjele Efterskole, hvor jeg arbejder som kunsthåndværks lærer, har vi en lidt kedelig forhal. På væggene er der opslagstavler, og derfor var det oplagt, at bruge nogle af de mange vinduer, til ophængning af vores kunst. For stadig at have en lys forhal, har vi malet på plastik, så lyset kan trænge igennem. Og så kan vores kunstværker nydes fra begge sider.